Ulbølle Kirke

Højt hævet på sin kuplede bakke ligger Ulbølle Kirke og tildrager sig opmærksomhed viden om. Ikke alene er den synlig fra alle sognets kanter, men også fra nabosognene kan man se dens karakteristiske profil, som melder, at her er en kirke, et pejlemærke for mennesker.

Kirkens nøjagtige alder tør vel ingen udtale sig om, men dens ældste murværk lader ane, at vi her står overfor en gammel romansk landsbykirke, som meget vel kan have stået på dette sted gennem mere end 800 år.

I middelalderens slutning er tårnet tilbygget, men her valgte man den meget usædvanlige løsning at placere tårnet på kirkens nordside og ikke i vestenden, som ellers var det normale.

Denne placering findes kun på ganske få kirker. Samtidig fik man et våbenhus i tårnets nederste rum med en usædvanlig indre højde  -  ca. 7 m. fra gulv til loft. I senmiddelalderen indbyggedes hvælv i kirken til erstatning for dens oprindelige bjælke- og bræddeloft.

Prædikestolen
Prædikestolen er et overdådigt billedskærerarbejde i egetræ fra renæssancen. Den bærer årstallet 1650, og den samtidige sognepræsts navnetræk, uden at man deraf tør slutte at han skulle være stolens giver.

Til stolen hører også en lydhimmel, ligeledes rigt udskåret. Kunstneren er ukendt, men billedfelterne, alle med bibelske motiver, vidner om en humoristisk tilgang til arbejdet, således er Adam og Eva i Edens have udstyret med en loppebefængt hund

Altertavlen
Altertavlen bærer et billede fra 1872 af Otto Bache, hvor man ser Kristus velsigne et lille barn. Billedet er indsat i en gammel ramme, som bærer sengotisk snitværk. Fra reformationstidens kilder ved vi, at kirken dengang havde en altertavle med korsfæstelsesmotiv. Den nuværende ramme kan meget vel have dannet ramme for en sådan altertavle.

Døbefonten
Døbefonten er et romansk granitarbejde med smukke relieffer, blomsterranker, mandshoveder og løver. På den side, som vender ind mod kirkemuren findes endnu rester af en tidligere tids bemaling, som skulle få reliefferne til at træde tydeligere frem.

Orglet
Orglet er af ret sen dato, først i1969 fik kirken et rigtigt kirkeorgel. Det er på 10 stemmer bygget af orgelbygger Bruhn i Sønderjylland. Fra 1898 brugtes et harmonium.

Klokkerne
Som tidligere nævnt er det noget af et særsyn at kirken har sit tårn på nordmuren. Bemærkelsesværdigt er det også, at der har været bindingsværk i det, og at klokkerne dengang hang i lydhullerne i stedet for inde i selve tårnet. 1882 flyttede man dem ind i tårnrummet, sandsynligvis fordi bindingsværket ikke længere kunne tåle svingningerne.

Alterkalken

Blev tillige med en disk, skænket kirken i 1575 af Margrete Friis, ørbæklunde, en slægtning til Margrete Hvid, Rødkilde. Det er kun foden af den oprindelige kalk, der nu er tilbage. I 1874 blev der sat nyt bærger på, det passede slet ikke til foden, den var alt for stor. I 1980 blev den igen restaureret, nu hos landets førende sølvsmed inden for kirkekunst Bent Exner, der førte tilbage til dens oprindelige udseende, nu med lueforgyldning i bærget.

Sandemandssten

Pastor E. Fabricius i artikel om Ulbølle kirke: Til venstre for indgangsdøren til våbenhuset står der en ret stor, bastant sten med inskription. Det er en sandemandssten. D.v.s. en sten, der er sat over en mand, der af fogeden var udnævnt til at afgøre tvistigheder folk imellem. Hans navn var Hans Jensen, og han boede i Orehus ved åen, der danner skel mellem Ulbølle og Vester Åby. Stenen har ført en omskiftelig tilværelse, idet den har stået på Hans Jensens grav, ved korgavlen af kirken, ved diget til kirkegården, inde i våbenhuset og nu sidst udenfor indgangen, hvortil den blev flyttet i 1978 samtidig med, at man fik frilagt ligstenene i våbenhuset og fik sat nye ankere på, der ikke kan beskadige dem.

Der knytter sig to sagn til stenen, begge fra svenskekrigens tid (febr. 1658). Det første fortæller, at da svenskerne nærmede sig Ulbølle fra vest, lagde man en rytterkappe om den store sten på Hans Jensens grav, så den kunne ses på lang afstand. Fjenden opfattede det, som om der lå en garnison gemt deroppe, hvorfor de gik udenom byen, der på samme måde undgik de plyndringer, som både Vester Åby og Hundstrup blev udsat for. - Det andet sagn fortæller, at da budskabet om svenskernes plyndringer nåede fra vest til Ulbølle, var der gudstjeneste i kirken. Ifølge en pludselig indskydelse ringede præsten hele menigheden sammen og gik i spidsen, iført ornat med alterdugen i hånden ud til en lille høj syd for kirken. Her bredte han dugen ud på stenen, prædikede, messede og holdt bøn, mens menigheden knælede. Og underet skete: da de svenske krigere nåede til Hundstrup å ved Orehus, delte de sig i to hold, så den ene deling gik nord om Ulbølle og den anden syd om langs stranden.
Hvorom alting er: stenen er bevaret, hvad der i grunden kan undre, når man tænker på, hvad der ellers i tidens løb er blevet vraget af ting, der godt kunne have været bevaringsværdige.

Læs mere om Ulbølle kirke på http://fynhistorie.dk/node/1105 Fyn historie af Hans Nørgaard

Læs mere om Ulbølle kirke på http://historie.sydfyn.dk/steder/ulbkir.htm  af  E. Fabricius

Ulbølle kirke

Nyvej 51 A, Ulbølle

5762 V.Skerninge

Kirken er åben hverdag kl. 08.00 til kl. 16.00